Sunde harmoniske heste på den evige vandring i Paddock Paradise.

Paddock Paradise - vores store projekt

Billedet viser vores Paddock Paradise til hestene -
der er en perimeter om de 8 ha, der bruges til græsning af vores Gotlandske Pelsfår, og hvor vi laver masser af godt hø til hele året.
I vores eng uden for perimeteren, går der om sommeren
3 - 4 Hereford kvier, og plejer de "særlig følsomme områder", med de mange sjældne planter som f.eks. Hjertegræs, Akeleje, Mjødurt, Engblomme og Gøgeurt.
Græsningsproblematikken ( ! ) har fået os til at søge nye veje mod sunde heste, der lever i overensstemmelse med deres behov og natur.
I 2006 introducerede Jaime Jackson, USA, metoden med bogen "Paddock Paradise - A Guide to Natural Horse Boarding", efter at have været rådgiver for en amerikansk organisation, hvor han i "Wild Horse Contry" studerede de vilde hestes adfærd, livsvilkår og sundhed.
Jaime er leder af American Association of Natural Hoofcare Practitioners ( AANHCP ).

"Konklusionen er, at de vilde heste lever længere, er sundere og har meget stærkere hove end vores heste i fangenskab" ! Jaime Jackson

Det er disse væsentlige adfærdsmønstre og muligheder, vi med Paddock Paradise, i mindre format, direkte kan overføre til vores hestes liv i fangenskab:
Sundere heste der får masser af bevægelse hver dag, ved at stimulere deres "vandreadfærd" og begrænsning af grønt græs, suppleret med godt groft hø - året rundt.
Ideen har vi afprøvet i flere år og den virker forbløffende godt:
Vi får aktive, glade heste der vandrer og løber på deres spor ( on track ) i perimeteren og "leder" efter foder: Lidt græs, suppleret med godt hø hele døgnet, vand, salt, mineraler, urter osv. dagen lang.
Denne adfærd, med vandre-mønstre, er naturlig og nødvendig for heste og giver dem et balanceret foderindtag og en livsrytme over hele døgnet, som er i overensstemmelse med deres sande natur.
Metoden egner sig særlig godt til nøjsomme heste, der går i løsdrift hele døgnet, men også til heste der kommer i boks om natten med en slow-feeder.
Det grønne græs vi "sparer" ved, at hestene ikke tramper rundt på hele marker - og græsser som køer - laver vi til godt hø.
Paddock Paradise er løbegange ( tracks ) der er forbundet til remisser ( camps ) med lavfruktan græssorter med urter - i begrænsede mængder + adgang til godt hø, vand og vitamin og mineralblandinger.
Paddock Paradise metoden giver et mere stimulerende miljø, hvor hestene er i mental balance og hver dag giver sig selv masser af motion, med deraf følgende helbredsmæssige fordele, livsglæde samt et naturligt liv i flokken.
Vi behøver heller ikke at opvarme hestene når vi skal bruge dem, da de vandrer og løber så meget. Vi ved også at vandring ( over 30 km om dagen for vildheste ), giver sunde hove, i modsætning til ko-græssende heste, der ofte får svage hove, kolik og forfangenhed.
Vi har nu 3 remisser + en mindre, forbundet med ca. 2½ km løbegange, som vi mere eller mindre kan lukke af for i perioder, når vi laver arbejde i markerne.
Vores små heste går min. 15 km om dagen ! 
De røde linier er 5 - 8 m brede løbegange og de skraverede felter er hver ca. ½ - 1 td. land med "hestegræs". På sporet har hestene også 2 sandgrave til at rulle sig i, et par små høje, lidt skov som campingplads, store træer til skygge og læ, og de kan altid vælge et "fluefrit" sted afhængig af vind og vejr.
Jeg har også set virkelig gode løsninger, på ejendomme hvor der kun er meget mindre arealer til rådighed, til et velfungerende Paddock Paradise.

"Det er en daglig glæde at se hestene udfolde sig naturligt, som de vandrende flokdyr de er, i søgen efter vand og føde" ( bj )
 

Paddock Paradise - eksperiment

Juni 2010
Af praktiske grunde i hø-høsten, åbnede vi ´banen´ som er en mark på en ½  hektar med ´skrubgræs´ i en uge.
Vi konstaterede straks en ændring af hestenes adfærd.
De begyndte at ko-græsse og blev oppustede og mindre aktive af adgangen til for meget græs på en gang.
Vi lukkede omgående marken af og straks begyndte hestene at blive aktive og vandre igen i pp. De går nu hele året på deres pp og med en ugentlig rengøring af ca. 80% af deres gødning har vi sænket parasittrykket markant.
Hestene indretter sig med daglige rutiner og vandrer ca. 10 - 15 km om dagen inklusive en del leg og nogle lange løbeture.

Konklusionen er, at vi ikke skal ændre på hestenes liv pp, men sikre at hestene fortsat ´vandrer´ og leder efter foder - så virker de aktive og lykkelige !

August 2009
Fordi vi har så meget plads lagde vi ud med en stor PP på ca. 2½ km med flere camps.
Erfaringerne er gode, da vi har fået aktive heste der vandrer hele dagen, men i perioder kan det være svært at "begrænse" græsningen, så vi ikke kan holde hestenes vægt nede på et sundt niveau.
 
Vigtigt: Hestene skal vandre og lede efter græs og ikke ko-græsse !

Derfor har vi nu afprøvet erfaringer fra USA der viser, at en PP ikke behøver at være ret stor for at tilgodese hestenes behov - så vi har i prøveperioder lukket 2/3 af vores PP, så den kun går fra "Hestehaven" til og ind i "Reservatet" rundt om og tilbage til "Hestehaven".
På skitsen er det højre side til nederste højre hjørne.
Det ser ud til, at hestenes adfærd er nøjagtig den samme - de vandrer, nipper og vandrer - i en uendelighed og virker glade og harmoniske.
Vores plan er nu at åbne PP efter behov og lukke dele af den i perioder, når der er for meget græs og for at mindske parasit-trykket.

Konklusion: En PP kan være ret lille ( om en mark ) og alligevel fungere fint. Hvis PP er lille kræver det nogen renholdelse af gødning f.eks en gang om ugen.

"Paddock Paradise og barefoot er det bedste vi har gjort for vores små heste" ( bj )

Brug den plads du har ...

Doyce & Lisa Johnson´s Padock Paradise, USA

Lisa siger:
... vi har kun et lille areal på 2 ha, men mit problem var at jeg tidligere havde hestene gående på en lille græsløs fold ( forfangenhed ) hvilket ikke stimulerede deres bevægelse og trang til vandring. Så snart jeg hørte om Jaime Jackson´s ide med Paddock Paradise ønskede jeg at prøve det.
Vi besluttede at lave en lille PP om vores mark og gik i gang. Det tog virkelig ikke ret lang tid.
Det første trin var at fjerne græsset fra PP med en skraber efter traktoren. Det næste trin var at sætte et elektrisk hegn op rundt om marken indvendig så der blev en 6 / 12 / 25 m vandregang.
For at vedligeholde PP skrabte vi den ugentlig de første 3 måneder, hvilket gjorde den virkelig cement-hård.
Vi lavede et ´vandhul´ så hestene dagligt fik opblødt deres hove når de skulle drikke. Vi spredte klippestykker ( ral ) rundt om vandhullet.
Hestene vandrer nu rundt i PP akkurat som vi havde håbet og vi ser dem sjældent på samme plet mere end få minutter ad gangen.
Vi spreder hø tyndt rundt i PP for at stimulere dem til at vandre og de æder lige så meget som før, men taber sig til deres idealvægt.
Jorden i PP er nu stenhård og hestene slider selv deres hove ned og deres strålepude ( frogs ) er store, tørre og hulheden ( concavity ) har udviklet sig meget at jeg nu kan dyrke langdistance ridning med hestene ´barfodet´ !

Jeg har indset at naturlig hovpleje og en mere naturlig levestil giver sunde og glade heste.

Græsmarken - problem og spisekammer!

Foto af Isabel, Anja, Mattis, Djumper & Fuzzy 
på "skrupgræs"
i Paddock Paradise.
Lad os slå fast med det samme, at små nøjsomme heste ikke kan græsse på grønt græs
ubegrænset !
De bliver for tykke, med alle de problemer der følger med. Antallet af små heste der får gæringskolik, forfangenhed, sukkersyge og dårlige hove, er stigende i antal.
Dette skyldes, at de moderne græsser er udviklet til højt ydende malkekøer, og har et alt for stort sukkerindhold ( fruktaner ) til heste.
Vores heste går som udgangspunkt i "hestehaven", som er en græsfold med "skrubgræs", der er forbundet direkte med Paddock Paradise
I Paddock Paradise har de ubegrænset adgang til hø i tid - ikke i volumen.
Om natten nyder de at blive lukket ind ( vi bor et uroligt sted ) og vi kan styre deres foderoptag + en tsk salt + vitaminer og mineraler + hø.
Når de er på græs, er det i kun den smule de finder i Paddock Paradise med lavfruktan græsser med et lavt sukkerindhold. Denne livsform er vigtig for nøjsomme heste/ponyer der har særlig risiko for at få forfangenhed ( dvs. de fleste små heste og alle tykke heste ).
De kommer aldrig på egentligt grønt græs, selv om vi har meget af det. 
Hestene har det fint med den restriktive "græsning", hvis de altid har adgang til godt hø.

Faktisk har vi aldrig haft så glade, sunde og livlige heste som nu.

"En græsmark er en ren tallerken - ikke et toilet" ( bj )

Natural Horsemanship ( NH ) med gensidig respekt !

Foto af Astrid der træner NH med Gumma - den naturlige afstand er opretholdt - i gensidig respekt - med balance og harmoni !
Den nyere bølge af "hestehviskeri" og Natural Horsemanship har ført til, at en del velmenende hestefolk, forveksler samarbejde med hesten i gensidig respekt - med dominans- i menskelig forstand. 
Derfor ser man de samme velmenende mennesker "dominere" deres hest for at opnå samarbejde, men det de opnår er højest modvilje, usikkerhed, underkastelse, angst og en hest der har mistet sin selvrespekt.
Jeg har set eksempler på, at træneren står foran hesten og svinger sit "tunge" reb eller vifter med en pisk for at "lære" hesten, at respektere det "personlige rum og den korrekte afstand", selvom man godt ved, at heste ikke påvirker hinanden frontalt, men styrer hinanden bagfra ( undtaget hingste ). Læs om korrekt føring og afstand til hesten, i Klaus Ferdinand Hempflings bøger.
En hest der har udviklet et forhold, med naturlig gensidig respekt til mennesket, opretter selv det "personlige rum" - som høflige heste i mellem.
Det er også vigtigt, at "effektive" mennesker med egern-agtige stacato begvægelser lærer at dæmpe disse, da emsige bevægelser og adfærd virker frastødende på heste.
Vi arbejder med vores heste i gensidig respekt for, at opnå en "empatisk symbiose" ( gensidig sympatisk samfølelse - til indbyrdes gavn ).
Dette forhold opnås ikke ved at dominere, men ved at vise passivt lederskab hvilket vil sige at hesten selv vælger sin leder. Dette kan opnås gennem en anstændig ensartet opførsel. Man skal også kunne "tale hestesprog", være godt forberedt, kunne tage ansvar og have et godt overblik for, at blive godkendt som leder af hesten.  
I visse tilfælde må man, specielt med naturheste, acceptere at hesten ikke vil godkende enkelte personer som ledere, fordi de ikke kan opnå et ægte gensidigt respektforhold til hesten.
Hos hesten er vi til eksamen hver dag og skal være stabile i vores humør og væremåde, hvis vi ønsker at hesten vil godkende og acceptere os som leder.
Det uheldige med dominans er, at nogle mennesker bilder sig ind at hesten har "respekt" for dem, fordi den viser at den er usikker eller bange.
En hest der samarbejder i et gensidigt respektforhold, acceptererægtelederskab hvis det forefindes - det gør det nemlig ikke altid.

Det hele går ud på, at få hesten til at ønske, at samarbejde med os.

"Dominans opfattes af hesten - og os mennesker:  Som mobning !  ( bj )

Softness ( blødhed ) gennem tillid og balance

Russ-park Djumper med Melissa og Rebekka

Når vi skriver at en hest kan være ´hård´ skal det forstås på den måde, at de fleste ( natur ) heste er meget skeptiske over for det vi mennesker vil have dem til som fx ridning og kørsel. Det viser sig som en form for hårdhed og uvillighed som vi ofte kalder for ´ulydighed´, men som kun er hestens reaktion på noget den ikke forstår og / eller har tillid til.
Derfor er vores vigtigste formål med træningen, at føre hesten igennem en proces for at ´blødgøre´ den, så den altid er mentalt tilstede og er villig til at udføre de opgaver vi beder den om at løse, -
uanset tid, sted, vejr og ´farlighed´ ect.

1. Gensidig tillid
er det første vigtige trin.
Tillid opbygges ved at træneren altid er ens og rolig i sin opførsel - uanset hvad der sker - og har overblik og styr på sine teknikker, planer for dagen og den foreliggende opgave.
Heste vil altid give os det bedste af dem selv og det vi selv skal lære er, at blive gode til at se og belønne det - uanset hvordan det går med de mere ud-ad-vendte ambitiøse mål og resultater.
2. Balance er et spørgsmål om energier.
Hvis vi på en skala fra 1 - 10 måler energierne skal både hestens og trænerens energier ligge i ens harmoni på ca. 5 i det daglige samarbejde.
Hvis hesten af en eller anden grund kommer op i det røde felt på 8 - 10 følger træneren ofte med og bliver forstærker - fx i ´farlig´ situation - men det er forkert !
Her skal træneren dæmpe sin energi ned til 2 for så falder hesten hurtigt ned igen og de mødes på 5 og hvis hesten fx er sløv ( ikke syg ) med energi på 3 skal træneren øge sin energi ( ikke temperament ) til 7 indtil de kan mødes igen på 5 - i balance.
Træneren skal altså med ro, viden og kærlighed balancere energierne mellem de to, så deres energier bliver fælles harmoniske og ensartede i samarbejdet.
I specielle situationer som fx konkurrencer kan energierne øges til 6 - 7 for begge, men der skal til stadighed være balance.

3. Softness
( blødhed ) kommer først stille og roligt når man har opnået de to første trin og her skal man være modtagelig for at ´læse´ når hesten giver træneren sit bedste som ind- og udvendig blødhed, med ubetinget villighed og tilstedeværelse - uanset de tekniske resultater i fx en konkurrence eller lignende. Softness er en forudsætning for at kunne ´samle´ hesten.
Specielt skal mennesker der arbejder med naturheste søge at etablere ´softness´ inden en mere ambitiøs træning påbegyndes. Det er derfor at træningen af en kørehest tager så lang tid og ikke kan fremskyndes med fx tvang.
Det er først når softness er opnået, at man kan samarbejde mod højere fælles mål.


En hest der ikke føler sig forstået - dør indvendig !

15-10-2011

Tanker om lederskab

Foto af Russ-park Flygar & Djumper

I gamle dage var tvang, straf og frygt grundlaget for træning af mange heste ligesom hårde bid, sporer og piske var værktøjerne.
Senere kom Natural Horsemanship ( NH ) der i nogle tilfælde er baseret på mennesket som dominerende Alpha-leder. Det er en udbredt misforståelse i visse NH kredse, at en hest skal styres ´dominerende´ frontalt ( fra hovedet ) - heste styrer selv andre heste bagfra ...

"Den der styrer
rumpen - styrer hesten"( John Barnes UK)

Heste opfatter dominans som vi mennesker:
Som mobning !

Jeg ( bj ) går ind for og arbejder med passivt lederskab -
det vil sige ved det gode eksempel og hestens eget valg og accept.
I en hesteflok er det sjældent at en ´dominerende´ hest er leder og er der en Alpha-hingst skal han bare passe sit arbejde med at holde konkurrenterne væk fra flokken.
Den hest som flokken selv vælger er en hest ( ofte en hoppe ) der udviser ´passivt lederskab´ og som ikke altid søger lederskabet, men som flokken følger på grund af dens gode eksempel og dømmekraft.
Vores ( mit ) lederskab er baseret på passivt lederskab, hvor man bliver ´valgt´ af sine egne heste og i visse tilfælde må vente på den accept ...
Passivt lederskab betyder ikke, at man ikke har styr på sine metoder og træningsplaner, men kun at den hest der selv har givet en accept som leder også har valgt at samarbejde ubetinget.

Et godt råd: Bliv den leder din egen hest vil vælge !