Hø-høst i en tid hvor der altid var sommer.

Folk på husmandsstedet I Stakroge

Foto: Venstre bag Onkel Severin, Faster Gitte, Pjevs, Emil - Venstre forest Bjarne, Birthe, Birgit & Svend Åge

Husmandstedet lå et par km fra landsbyen, grænsende op til den jydske hede. Jorden var sandet og mager. Der var 25 tdr. land hvoraf de 5-6 tdr. var mose, udlagt til tørvesmul.
Resten var til roer, korn, hø og græsning.
Det var materielt set fattige forhold og der var ikke vand inde i huset og elektriciteten var ikke nået helt der ud endnu. Strøm til hegnet fik vi fra den store nabogård - det var der ikke meget knald i, men dyr går ingen steder, hvis de bliver passet ordentligt. Åndeligt var der ingen fattigdom !
Lokum over gården - med ½ sider af "Hus og hjem" på sømmet, som papir.
Besætningen var på tre køer med et par kalve, 2 grisesøer med grise, høns og selvfølgelig de Jydske heste: Fritz og Musse.
Beboerne var Faster Gitte & onkel Severin Emiliussen, samt hans far Emil Emiliussen. Ja og så os børn: Ungerne fra Stakroge Birgit & Svend Åge, der var Severins søsters børn og bj + diverse søstre. Birgit & Sv. Åges mor havde en lille bitte trikotageforretning, hvilket jeg synes var fornemt.
Det var meget fattige kår, men lykkelige mennesker, der levede livet i overensstemmelse med vilkårene - uden at beklage sig.

"Jeg ved hvad Natural Horsemanship er -
Onkel Severin lærte mig det for over 60 år siden" ( bj )

Arbejdet om formiddagen

Foto af den store Jyde Fritz, onkel Severin og min far Jes.

Dagen begyndte når hanen kaldte os op ved 5.30 tiden. Ud i stalden hvor onkel Severin begyndte at malke. Jeg mugede ud ved de 2 - 3 søer og legede lidt med de små grise. Så trak vi køerne ud og slog dem i tøjr. Vi trak hestene ind fra marken, hvor de havde gået og hygget sig hele natten, til "kraft" - hakkelse med lidt havre i og mugede derefter ud ved køerne.
Kattene fik lidt mælkeskum inden vi vaskede malkespanden.
Så ind til morgenmad - min onkel læste en bøn og så var der grød og et stykke brød. Jeg fik varm rå-mælk og det har jeg elsket siden. Min onkel læste et lille opbyggeligt stykke fra "kalenderen", fortalte om dagens arbejde og hvad der ellers lå ham på sinde.
Faster Gitte stod ved komfuret med et smil og beundrede vi "karle og piger" - følte vi - hun var en stout og glad kvinde med et smittende humør.
Så ud i hestestalden og sele Fritz ( nærmer ) & Musse ( fjermer ) op, med de tunge arbejdsseler og lægge en mile i munden på dem - trække dem ud til vandtruget og de vidste godt der var 4 timer til middag, så de drak sig en ordentlig tår vand.
Afsted til arbejdet - op på tuden ef pumpen og derfra op på Fritz og med Musse som håndhest, gik det ud i tørvemosen i jydetrav.
Musse var en dame med et vist temparement - måske med lidt ´finere blod´ i sig - sådan opførte hun sig for det meste.
Tørvesmul var den eneste indtægtskilde, så der skulle harves el lag op på ca. 10 cm, med en firedelt tandharve. De store Jyder trak sejt og sindigt og lystrede det mindste signal fra deres lille kusk - så vi kom godt ud i hjørnerne.
Når solen stod i syd red vi hjem i skridt, til vandtruget og en middagspausen i den kølige stald, hvor hestene stod og gumlede lidt "kraft" og hø og ellers stod og slumrede.
Jeg lå mangen en middagsstund inde i halmen ved de to Jyder og drømte om .... ?

"Lad Fritz lære dig at ride - han har nemli´forstand på det" ( Onkel Severin )

Nordbaggerne ...

Juli 1956
Foto af Bjarne med de nyklippede vallakker Frits & Klaus og Onkel Severin & Faster Gitte - vi var indkaldt til opstilling til familiefoto til ære for min lille nye fætter Niels på 2 mdr. der gemmer sig i barnevognen.
De to dejlige Nordbagger `Fritz & klaus` overtog pladsen efter Jyderne - de skulle kun ha´ det halve foder, men var en næsten ligeså god trækkraft og noget hurtigere i bevægelserne.
Det var her jeg lærte at sætte pris på ´de små gule´ for selv om de ikke var udstillingsheste var de pålidelige og utrættelige og aldrig syge eller skoede.
Trods deres stilfærdige og godmodige ydre var de et par kvikke, arbejdsglade og energiske heste - altid klar til at tage fat med deres gode humør.

Onkel Severin er den største ´hestehvisker´ jeg har mødt i min tid. ( bj )

Arbejdet om eftermiddagen

Foto: En lille ny hoppe ´Svea`, er ankommet til husmandstedet på heden. Hun var en "let" hest som var sjov at køre med og god for hø-riven og radrenseren. Senere blev hun en super ridehest - der måtte lægge ryg til en lille cowboy, der skulle udforske den uendelige Jydske hede.

Jeg kan ikke huske om det kun var en hest vi lånte en gang imellem ?

Efter middag, når faster og onkel sov til middag, var der tid til leg og der var meget at udforske for en rask dreng.
Efter middag blev hestene hentet ud fra stalden, selet op og så skulle vi rive tørvesmulden sammen. med en omvendt træplov, i lange revler. Herefter spændte vi for truljen - en let lav vogn med meget brede træhjul der ikke sank ned i tørven og i den blev smuldet læsset op og kørt 2 km til "fabrikken" hvor det blev presset til briketter og solgt inde i byerne.
Når det ikke var tørvevejr ventede roerne på at blive luget og radrenset.
Ved aftenstid kørte vi hjem og vandede hestene, mens de blev vartet og fik ordnet hove - de gik uden sko og havde derfor aldrig problemer med hovene.
Så blev de sat ud på marken hvor de græssede sindigt hele natten.
Køerne blev hentet ind til malkning, men i den gode sommertid malkede vi på marken og lod dem stå i tøjr ude hele døgnet - de blev flyttet hver 5- 6 time så alle grønninger og randområder blev afgræsset.
Om aftenen var det tidligt i seng, efter lidt fælleshygge ved aftensbordet - en tid jeg aldrig glemmer.
Årets eneste ferie var 1 dag, med Troldhedebanen, til Vorbasse marked - det var stort - specielt havde dyrene min store interesse !
Når selvbinderen ( som vi lånte ) og Fraugde-ploven skulle i gang blev den lille lette ´russ-hest` også spændt for - hun havde en utrolig energi og var årsag til megen glæde og morskab, med sit altid gode humør og gå-på-mod - hun tog altid sin tørn.
Hun har siden været mit forbillede til hvordan en lille hest skal være.

"Tak til Husmand Severin Emiliussen - du lærte mig alt om heste" ( bj )

Astrid her arvet hestegenet.

Fra Astrid var en lille pige har hun søgte ud til hestene. Hendes første hest var en islænder / nordbagge " Flika" som hun måtte låne til at ride på. Flika der gik alene var noget egensindig, som ensomme heste ofte bliver, men Astrid trængte ind til hende og lyste op i hendes sjæl. Nabogårdens "Pepsi" var også et oplagt emne til en ridetur. På cykel gik det ud til et gartneri, hvor Astrid fik lov at trække ture med den pensionerede traver "Skipper", der havde de smukkeste bevægelser vi har set. På Islænderen "Kjovi" viste hun sin far ( bj ) tölt - vi var / er begge meget betagede af de små Islandske heste.
Siden har hun haft Cognac, der nu er gået over regnbuen, til de evige grønne enge
I dag arbejder Astrid meget med Natural Horsemanship fra jorden og "samtaler" med sin hest Fænrik DV, i et fælles hemmeligt sprog.
Astrid praktiserer som hestemassør og studerer integreret ridning i form af Akademisk Ridekunst.
Astrid foretager selv natur-trim af sin egen hests hove, som har hun lært af sin far.

"Astrid er i stand til, at gå den lige vej - ind til sjælen på sin hest" ( bj )

Tanker om hestene før og nu ...

11 juni 2012

Tanker en dejlig sommermorgen:
Når bj ( jeg ) træner Chili om morgenen vil hun selvfølglig hellere ud i sin elskede Paddock Paradise - og derfor er morgentræningen en god øvelse i samarbejde og koncentration, men også tid til gode tanker om stort og småt.
I dag var vi ´på tur´ med kørsel fra jorden med stavselen på - vi prøvede et blødt tre-delt bid, men skiftede da Chili føler sig mere tilpas med et buet stangbid. Vi bruger et travbid med parérstænger så vi ikke behøver næsebånd.
På turen går bj og fintænker og funderer - i dag over forskellen på de heste han har arbejdet med:
Først Jyderne ( Fritz & Musse ), - rolige, pålidelige og stoiske. Når de først kender deres rutiner behøver man ikke at bruge meget energi på dem. De er ægte sindige koldblods- ( arbejds- ) heste. Godmodige og lydige uden andre passioner end foder.
Senere ´de små gule´ Nordbaggerne ( Frits & Klavs ) - stadig koldblodsheste, men mere kvikke og opmærksomme end Jyderne. De har en utrolig energi og man skal være mere opmærksom, da de også er lidt hurtigere i hovedet end Jyderne. De har i moderne tider bevist deres værd i alle grene af heste i brug.
De små seje Gotlandsruss ( Blackie, Bosagergaards Mattis, Djumper, Flygar, Anja, Amigo og Mattis ) anses for varmblodige små heste - jeg ved ikke hvoraf det kommer, men en god del af dem har den oprindelige hests sind. De lever og dør med en indre frihed og det er ikke nemt for mennesket at trænge ind i deres ´ur-gamle sjæl´. De har en tilbagelænet energi tilsat en del naturlig stædighed og en reserveret attitude til menneskers forskellige påhit, - men ikke nogen nem begynderhest.
Russ/Araberen( Baltazar Diégo ) er som en mellemting mellem Gotlandsruss og Welsh - læs om disse. En meget stærk hest med masser af energi, men samtidig lydhør og følsom.
Shetlænderne
( Fuzzy, Katja, og Frederik ) er vidunderlige små heste der i sind virker noget i retning af Gotlandsruss som de er nært beslægtet med. Hvis de lever et liv i respekt for deres lille størrelse ( og ikke som legetøj eller køb- og smid-væk-heste ) er disse små stærke heste nogle af de mest vidunderlige heste på denne jord.
Mini-Knapstrupperen ( Isabell ) er en føjelig og medgørlig pony, der har arvet de enestående egenskaber fra sine Knapstrupper aner. Den lille dame har et positivt syn på samarbejdet med os mennesker og på livet i almindelighed.
Welsh-ponyen( Chili ) er noget anderledes. Det er en meget energisk lille hest med en utrolig fremdrift, - men samtidig i besidelse af en stor ´førighed´, hvilket vil sige viljen og evnen til at ville samarbejde med mennesker. Den har en udpræget høj intelligens som gør at føreren selv skal være opmærksom og hurtig. Den har et ret følsomt ( lydhørt ) og modtageligt sind, men er ikke bange for noget i almindelighed. Bj ser frem til, i nogle år, at udforske og samarbejde med denne spændende, varme lille hestetype.