Den hvide hest - det store hellige dyr.

Hesten i sagn, tro og myter.

Den gamle tro.
Hesten var et vigtigt offerdyr og symbol på frugtbarhed i Norden, i førkristen tid. I vikingetiden kunne den døde få sin hest med i graven.

Hesten og nissen.
I fortællinger fra 1800 tallet om gårdnissen hører vi ofte om nissens forhold til hesten. Blandt dyrene på gården havde nissen valgt hesten som sin specielle favorit. Han gik ikke af vejen for at stjæle mad til den på nabogården, for at give det til sin egen yndling. Men han risikerede at ryge i slagsmål med naboens nisse, som selvfølgelig forsvarede egen sin hest.

Nisseflet.
Af og til kunne folk på gården, finde manen på hesten smukt flettet i løbet af natten, og man var ret sikker på det var nissens værk. Det var et godt tegn, - for det var tegn på at nissen kunne lide hesten og passede godt på den.

Hestens varsler.
Hesten har skarpe sanser, og folk mente at de kunne mærke lidt af hvert på hesten, som ellers gik menneskenes hus forbi. Derfor gjalt det om at lægge mærke til hesten opførsel, og tage varsler af det. Hvis hesten rystede sig med seletøj eller sadel på, så mente folk at det blev uvejr eller dødsfald. Når hesten gispede varslede det vind.

Hesten mærker overnaturlige væsner.
Mange sagn fortæller om, at hesten pludselig stopper brat op på vejen og ikke vil gå videre. Forklaringen er, at hesten mærker, at der er usynligt tøjeri på færde, - nisser, de underjordiske eller andre overnaturlige væsener der står i vejen, usynlige for mennesker. For at få øje på forhindringen, skal menneskene kigge igennem seletøjet på en speciel måde, - for eksempel ved at løfte tømmerne så højt, at man kunne se igennem tømmerne over manen og mellem ørene på hesten.

At finde en hestesko betyder lykke.
Troen på hesteskoen som en lykkebringende og beskyttende genstand har holdt sig helt op til vore dage. Hestesko i jern blev ikke almindelige før 4-500 år eft. kr. Den kom i en tid da jernet også blev brugt mod uvætter, troldtøj og onde magter. I tillæg havde hesteskoen en form som nymånen, som i folketroen var forbundet med med vækst og lykke.
Det at finde en hestesko betyder stor lykke, - dengang som nu!

En super-hestesko
Mest lykke er der ved hesteskoen hvis der var søm tilbage i alle seks huller. Skoen skulle også helst være fundet i jorden, jo dybere des bedre. En gammel, rusten sko som dukkede op under gravning var vel værd at tage vare på. Lykkeskoen blev gerne hængt over indgangsdøren, og af og til over stalddøren - som i dag.

Hestens ønske, da dyrene kunne tale.
En gammel historie fortæller, at i tidernes morgen, lige efter skabelsen, kunne dyrene tale. Vor Herre bestemte, at dyrene skulle miste taleevnen. Men før det skete kunne hver dyrart komme med et ønske for dem selv:

Hesten ønskede at mennesket ville hjælpe med til at trække læsset, - om ikke andet end med en lillefinger, når en hest skulle trække et tungt læs over en bakke.

Fra den tid hjælper enhver god kusk sin hest med at trække når det går opad - også selv om bakken ikke er særlig stejl!

( Kilde: Akerhus Fylkesmuseum )