En glad, modig og villig kørehest er målet med vores arbejde med kørsel.

Begynd med begyndelsen!

Foto af bj der træner Baltasar-Diego & Anne Grethe

Der er mange meninger om tilkørsel af heste og flere metoder kan bruges med gode resultater.
Vi arbejder i forlængelse af vores ideer om NH ( Natural Horsemanship ) med passivt lederskab og træner altid i et forløb - efter grundskolen - med tilkørsel fra jorden til 1-spand.
Mange vælger at starte i 2-spand ( par ), som vi gjorde på landet i gamle dage.
Det giver hurtigere et brugeligt resultat hvis den ene hest er en erfaren kørehest, men man får ikke udviklet og iagttaget de individuelle egenskaber, til den nye kørehest fra starten. Den unge hest vil altid efterligne den erfarne makker - på godt og ondt! Når man så starter den unge hest som 1-spænder er den usikker og man ved aldrig hvornår der kan komme et "udbrud", fordi den mangler selvtillid og føler sig utryg alene.
Vi starter med at tilkøre hesten fra jorden, uden belastning, i dens andet leveår - altså ca. 1½ år gammel. Erfaringen viser, at en hest der tilkøres tidligt, bliver en langt mere stabil og glad kørehest, senere i livet.
I begyndelsen tilstræber vi en afslappet "kørsel fra jorden", med løse tøjler og sænket nakke/hoved - som kvittering for, at hesten nyder at lade sig styre.

HUSK !
Korte lektioner uden tvang, så hesten glæder sig over træningen.

Det tager os det bedste af et år, at tilkøre en hest ordentligt - inklusive vores grundskole. Det vil sige den tid det tager at slide et par gummistøvler op!

Jeg spænder aldrig for alene, men har en hjælper, som går ved hestens hoved med en ekstra line! ( Tjeerd Velstra, verdensmester )

Tømmekørsel igen - og igen !

Foto af Anja der køres i ´ramme´.

Der er ingen tvivl om, at det er bedst selv at tilkøre sin hest.
Det kræver en omhyggelig forberedelse hvor man opsætter små del-mål hen ad vejen og frem for alt:
Ikke have for travlt med at få vogn på hesten.
Tømmekørsel i ´ramme´ fra jorden er en god forberedelse til både kørsel og ridning og i det store hele det samme.
Det er i denne tidskrævende fase, man skal lægge grunden til en glad, modig og pålidelig hest.
Når man tilkører er der ingen forskel på om det er en lille eller stor hest - de er lige store inde i hovedet - og selv en Shetlænder kan tage magten fra kusken.
Når man kører fra jorden øver man lydighed, villighed, men også farlige ting og sager.
NH-øvelser er under alle omstændigheder er en nødvendig da det giver hesten tillid og selvtillid.
Man traver simpelthen rundt med sin hest i seletøj og liner og øger sværhedsgraden, efter princippet:
- Start dagen med noget hesten kan og er tryg ved.
- Gå over til en øvelse eller et moment der er nyt for hesten.
- Slut dagen med noget hesten kan og er glad for at udføre.

For en glad amatør, med fast arbejde, tager det ca. ½ - 1 år at køre en hest ordentligt til, så den er pålidelig, lydhør og villig i alle situationer.

" Det er i øvelser fra jorden man kan lære hesten:  Alt ! " ( bj )

Sikkerhed frem for alt!

Foto af Damsbro Flygar, Christine & bj

Det er af stor betydning for sikkerheden, at der er en hjælper med til træning i begyndelsen - og helst en person hesten kender og kan lide, der har godt fat i longelinen, når kusken går bag efter og styrer i linerne.
Hvis hesten pludselig får et "udbrud", fordi den bliver styret bagfra og nervøs for at være alene i front, skal hjælperen roligt trække den ind og rundt i en cirkel - noget den kender fra grundøvelserne. Det er komplet umuligt at holde en hest i tømmen, hvis den går i panik, og den evt. dårlige oplevelse der opstår, vil blive husket af hesten længe efter.
Vi kører hesten i ´ramme´ - dvs. med linerne lavt nede om rumpen som, er begyndelsen til at lære skagler og stænger at kende.
Overgangen til vogn er særlig kritisk og mange vælger at lade hesten slæbe et par stænger i stangstropperne, så den kender fornemmelsen af dem når vognen senere kommer på.
Det er meget vigtigt at hesten hele tiden føler sig tryg og forstår situationen - altså har ´hovedet med´ hele tiden.

En hjælper ( groom ) med en longeline er uundværlig, ved al køretræning og tilkørsel med vogn i det hele taget !

For at bringe hesten op til de bedste præstationer, kræves der variation i arbejdet!
( Tjeerd Velstra, verdensmester )

Hesten skal lære at trække!

Foto af Melissa, bj & russhoppen Anja

Vi arbejder altså omhyggeligt og konsekvent, men giver hesten plads og råderum. Vi prøver at  undgå for mange UHA-oplevelser og sørger for, at hesten synes det er en god oplevelse at "lægge sig i selen".
Vi bruger som regel et 3-delt trensebid, som eller det bid hesten føler sig mest tryg ved. Et buet stangbid er udmærket til nogle heste, da det ligger roligt i munden og det forhindrer bedre at hesten tager tungen over biddet.
Husk ! Intet bid er hårdere end den hånd der holder linerne !
Et 2-delt bid knækker op i ganen på hesten og virker irriterende og volder smerte, - det bruger vi ikke her på gården.
Vi træner med med let vægt på bidet, og kører meget blødt - hesten må ikke blive "hård i munden", så den senere bliver vanskelig et styre. 
Et bid er en ´telefon´ til blide signaler - ikke et tvangsmiddel !
Hesten skal være vænnet til og helt tryg ved seletøjet, inden vi begynder arbejdet med tilkørsel. Vi bruger som regel en stavsele i tilkørsel, der kan lægges på "ovenfra", som en sadel.
Vi skal først have hesten "tøjleret" og kører den fra jorden, til den er helt tryg ved at blive styret bagfra. Vi bruger dæmpede verbale kommandoer som hjælpere og "pegepinden" ( pisken ) som forlænget arm og vejviser, som den skal lære at vige for. Hesten bliver nu vænnet sig til at vi styrer den bagfra, og akcepterer at kusken er lederen og har kommandoen, - også fra positionen bagfra.
I starten øver vi kun lige-ud og store bløde volter og stop. Så kommer skaglerne ned og får vægt ved, at hjælperen hænger i dem. Herefter spændes hesten for et stort bildæk eller en palle, med svingel og skagler.
Indtil vi er sikre på, at hesten har accepteret at trække dækket, kobler vi svinglen med en løbeline igennem et øje på dækket. Hjælperen kan så bare give slip på den ene ende af linen, hvis hesten bliver utryg ved vægten eller lyden, men dog således, at han stadig holder svinglen ud fra hestens ben, med den anden ende af linen.

Vi har altid en hjælper med, der har hesten i et longetov - i begyndelsen !

Glem aldrig, at en hest er intelligent og følsom på sin egen måde, -
begge disse kvaliteter kræves også af en god kusk! ( Tjeerd Velstra, verdensmester )
 

Hesten spændes for en vogn!

Foto af Russ-park Djumper & bj

Inden hesten spændes for en vogn kontrollerer vi om han stadig er nogenlunde sikker for ydre påvirkninger. Linerne/skaglerne føres under hale og ben. Vi kører fra jorden mens vi larmer med sten i en trillebør - slæber en skovl på asfaldt - går forbi et stort stykke plastik der smælder i vinden - går over en træbro - ind i maskinhuset hvor vi starter traktoren - ud i trafikken - forbi andre dyrearter ( heste er tit bange for grise ) og hvortil fantasien ellers rækker.
Næste trin er på kørebanen, for en sulky ( roadcart ) med en rem spændt mellem stængerne foran.
Den - remmen - bliver forsigtigt lagt løst ned foran optøjlekrogen, så vognen hurtigt kan "vippes bagover" hvis hesten bliver bange for den. Sker det, skal hjælperen trække vognen i nærheden af hesten til den vænner sig til, at den følger med overalt.
Når hesten har accepteret at trække den lette sulky efter sig ( uden kusk ), spændes den fast med skagler og kusken sætter sig op i den 2-hjulede træningsvogn. En hjælper har stadig en line i hovedtøjet. Sulkyen er den mindst farlige vogntype til at begynde med, hvis hesten bakker eller drejer rundt, hvor kusken let kan komme af og på - gerne med en løs sparkestrop over rumpen ned til stængerne.
De første ture hvor hjælperen også sidder op, har han hun/han stadig en line i hovedtøjet, - og senere altid et trækketov med.

NB! En træningsvogn med 2 hjul er meget mere sikker under tilkørsel, end en 4-hjulet vogn, der kan vælte hvis hesten bakker eller drejer ukontrolleret.

En hest der er defensiv, nervøs og nægter at slappe af, er ikke specielt egnet til køreformål! ( Tjeerd Velstra, verdensmester )

Så kører det!

Foto: Djumper kører ´turist´ med vores gæster

Kørslen med 4-hjulet vogn begynder først på træningsbanen når hesten er "sikker" for den 2-hjulede vogn. Medhjælperen har i starten altid en longeline i hovedtøjet. Når man er sikker på, at det kører uden problemer, kan hjælperen sidde op bag på vognen - stadig med longelinen i hovedtøjet - så han/hun hurtigt kan komme af og få hest/vogn ind på en cirkel, hvis den bliver urolig eller går i panik.
Vi kører i starten meget ligeud og i store volter med en del stop - alt skal være i ro og harmoni. Man må aldrig fristes til at køre for stærkt for tidligt, da en hest pludselig kan blive "varm i hovedet" af ophidselse - og jo hurtigere det går, des mere skramler vognen og bliver til en bag-fra-kommende "løve" - og så er løbsk-kørslen i gang!
Hjælperen skal hurtigt være ved hovedtøjet ved mindste usikkerhed og hvis hesten begynder at stive sig og piske en utilsigtet stemning op.
På "udebane" er det meget klogt altid at have sin hjælper på vognen, så han/hun kan springe af og hjælpe hesten forbi "farlige" steder og ting på vejen. Hjælperen skal være selvsikker og instrueret i de situationer der kan opstå, så han/hun omgående kan gribe ind og berolige hesten.
Der er ikke tid til lange diskussioner og forklaringer, når tingene kører af sporet.
Det skal ( helst ) være en AHA-oplevelse for hesten hver gang man kører, så den glæder sig til næste gang.
Så skulle der gerne køres sikkert og roligt fremover, men vi skal altid huske - tynde skiver!

Er en hest bare løbsk-kørt én gang, tager det år og dage at rette skaden op igen, - hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

Kørsel er muligt med enhver størrelse hest, og praktisk talt alle racer!
( Tjeerd Velstra, verdensmester )

Engelsk lineføring

Som begynder eller med en hård hest er man tilbøjelig til at køre med en line i hver hånd, da det giver en mere sikker følelse af at kunne ´holde hesten´. 
Man ser ofte denne brugt ved fx brugs- og maraton kørsel.
Den engelske lineføring og en variant udviklet af super-kusken Benno von Aschenbach giver en meget følsom og forfinet line føring ( se ilustration ). Linerne holdes i venstre hånd med venstre ( nærmer ) line mellem tommel og pegefinger og højre ( fjærmer ) line mellem lange- og ringfinger. I højre hånd holdes pisken skråt op/frem og dennne hånd bruges til at betjene linerne ved højre og venstre drejninger.
Det er svært at beskrive teknikken tydeligt, så vil du lære at mestre den Engelske lineføring så kontakt en kusk der kan vise den fine teknik.

Et bid er aldrig hårdere end den hånd der holder linerne !

At en hest er til biddet ...

Af Jørgen Konge

At en hest er til biddet, er ikke nemt at forklare, men den lette måde er: at hesten hoved skal være lodret, gerne en smule foran, aldrig bag ved det lodrette. Men du skal forstille dig at hesten bruger biddet som støtte. Hvis du nu skulle skubbe en bil i gang, så lægger du din vægt og kraft på, hvis så chauffører - typisk en kvinde ( det har jeg aldrig skrevet), så, så snart der motoren er i gang gasser op og kører, så lægger du på jorden, fordi din støtte er væk. Det samme vil en hest der er til biddet gøre, - og dog, for den har fire ben, men den vil få takt fejl, som vi helst ikke ser. En hest skal gå let til biddet, det vil sige det skal ikke føles som om det er en 40 tons tung lastbil du skubber, men et mega let bil du skubber. Når hesten så går samlet trav, skal det være lidt mere fast, mindre i arbejdes og løsere i øget, men helst aldrig slippe, altid støttet. Det betyder nemlig, at hesten aktivere bagparten, som er motoren. Støtten med biddet må aldrig vare stationær, den skal hele tiden skrifte. Hvis det hele lykkes, kan man styre heste tæt på forhindringer og køre meget nøjagtigt. Og du skal ikke som man gjorde i erhverv rykke i højre line for at komme til højre, man skal give efter i venstre, for den vel kørte heste vil søge efter biddet og dermed går til højre når der bliver givet lidt i venstre line.

Dressurbanen, parade og trav ...

Af Jørgen Konge

 En dressurbane er 40 x 100 m. Trav deles op i tre inden for kørsel, samlet, arbejdes og øgettrav. Skridt længden er afgørende for, om hvilken trav man kører. Nå du ser på hvor forbenene sættes, skal bagbenene være bag ved, når du kører i samlet trav, i arbejdes trav i forbenene spor og i øget trav skal baghovene sættes så langt foran, der hvor for hoven sætte, som muligt. Foruden det skal hesten - pony være formet så det passer til skridtlængden. I samlet skal der være et spændet, på en afslappet måde, bagpart, helst sænket en smule. I arbejdes trav, må der godt være en mere afslappet holdning, men dog stadig energisk og i øget en lidt længere og fremad søgende hest/pony.

En parade er en stilstand, hvor heste står lige med alle fire ben og hovedet i lodret. Og gerne også så det er ud som om den godt ved at den skal videre men på en afslappet måde. Husk at, hvis ikke andet står nævnt skal hestens hoved være ved bogstavet, når øvelserne udføres eller skiftes.

Trav deles op i tre inden for kørsel, samlet, arbejdes og øgettrav. Skridt længden er afgørende for, om hvilken trav man kører. Nå du ser på hvor forbenene sættes, skal bagbenene være bag ved, når du kører i samlet trav, i arbejdes trav i forbenene spor og i øget trav skal baghovene sættes så langt foran, der hvor for hoven sætte, som muligt. Foruden det skal hesten - pony være formet så det passer til skridtlængden. I samlet skal der være et spændet, på en afslappet måde, bagpart, helst sænket en smule. I arbejdes trav, må der godt være en mere afslappet holdning, men dog stadig energisk og i øget en lidt længere og fremad søgende hest/pony.

Kørsel i trafikken

Foto af Emma der træner Isabell i trafikken

Lad os slå fast, at der ikke findes en hest der er 100 % trafiksikker !

Med det som udgangspunkt bevæger vi os ud i den moderne trafik hvor næsten ingen trafikkanter egentlig véd, hvad en hest er og hvordan den reagerer, på forskellige påvirkninger i trafikken. Nogle kører overforsigtigt og andre som gale.
Det den ene hest er ligeglad med, er den anden bange for. Derfor er det vigtigt at indføre hesten langsomt og nænsomt i trafikken og vænne den til alle mulige situationer, oplevelser og lyde og frem for alt som kusk - tage ansvar og vise lederskab.
Det skal ikke gøres på en dag, men over lang tid hvor vi "hærder" hesten i trafikken og husker, at vi er underlagt færdselsloven - også med hestevogn.
Nogle gange foretrækker vi at montere skyklapper for øjnene på hesten og dermed fratage den muligheden for at orientere sig bagud, - vi bruger skyklapper til vores heste når vi skønner at det er en fordel og en hjælp til hesten.
Vi vælger, at samarbejde med vores heste om, at løse de problemer vi møder i trafikken - ved fælles hjælp - i gensidig tillid, men kusken tager ansvaret.
Når vi kører i trafikken bruger vi ( som altid ) et 3-delt trensebid eller et buet stangbid og et hovedlag evt. med skyklapper, med et almindeligt næsebånd der ikke sidder for stramt. Næsebåndet forhindrer, at kusken kan komme til at trække biddet igennem munden på hesten, i en skarp situation.
De øvelser vi har lavet hjemme med forskrækkelige lyde og synsindtryk er en stor hjælp, nu og senere i trafikken.
En hest der ikke vil gå over en plastpressenning hjemme, vil sikkert heller ikke gå over et kloarkdæksel, hajtænder og en blå cykelmarkering ude i trafikken.
Vi skal ikke tage stilling til, hvad der er det rigtige, men påpege at der er flere muligheder for, at træne sin hest til at færdes i trafikken med vogn - men det er altid farligt.

"Et 4-spand kører sig selv - et 2-spand køres af kusken - et 1-spand køres af fanden"
Gl. læresætning )






Kørsel med 2-spand / par.

Foto af Zar & Djumper i 2-spand

Når hestene er kørt sikre i 1-spænder, kender vi deres helt personlige måde at arbejde og reagere på. Vi kører dem en tur i kobbel fra jorden og må måske bytte side indtil de går pænt og harmonisk.
Vi "tager mål" af vogn og seletøj, så det ikke skal justeres når hestene er spændt for. Vi spænder hestene for ved en kørebom, hvor vi både kan køre fra og til uden besvær.
Når de er selet op skubber vi forsigtigt vognen op mellem dem og fæster kogleremme og skagler. Hjælperen drejer hestene ud og går ved siden af de første 100 m, til vi kommer ned på banen. Vi tager nogle omgange i skridt og øger forsigtigt til arbejdstrav. Når det kører roligt og fint, tager vi en gang slalom mellem nogle kegler i rask trav og så kører vi ud fra gården - stille og roligt! 
Fra nu af kan vi nyde frugten af al vores arbejde gennem lang tid og køre med et driftsikkert 2-spand med glade, trygge og sikre heste, der er i god harmoni og som stoler på sig selv og på deres kusk og hjælper ( groom ).
Næste trin i uddannelsen bliver, at "køre dem ind" i dressur, så de går pænt / ens og stiller sig rigtigt - men det tager længere tid.

"Samarbejde er, at alle yder deres bedste, til det fælles mål er nået". ( bj )

Kørsel med 3-spand "Unicorn"

Oktober 2013
Billede: Bjarne kører med Isabell som forløber og Frederik & Chico som stangponyer
Kørsel med 3-spand ved siden af hinanden er ligesom at køre 2-spand par.
Einhorn / Unicorn / Enhjørning kan sammenlignes både med 4-spand og 2-spand tandem.
Den bedste måde at tænke på Unicorn er som at køre
et 4-spand, men kun med én forløber. Hvorfor vil man køre Unicorn ? Jeg er ikke helt sikker, men for mig er svaret at jeg kan have "De 3 små" i traileren på en gang - det ville være lettere at køre 4-spand  ...
Man skal bruge det meste udstyr som til 4-spand, men har de problemer det er at køre Tandem - Unicorn dækker udmærket betegnelsen: Multiple Madness !
Man kører Unicorn som et Tandem 2-spand, men med Unicorn kan man også få disse "Tandem moments" hvor forløbere vender rundt og låser linerne - bøh, så sidder man der ...
Unicorn kræveren forløber "der vil gå frem".
Forløberen i Tandem og Unicorn har ikke en makker at støtte sig til, som i et 4-spand og kan derfor blive usikker. Derfor skal det være en modig, frem-ad-gående og lydig pony der er forløber.
Her er et par enkle kommentarer:
1. Fremad er din ven.
2. Trav er en bedre gangart end skridt da ponyerne går mere ens.
3. I trav er ponyerne ikke så tilbøjelige til at lave ballade og vende om.
4. Hav altid en trænet Groom med på vognen.
5. Det er klogt at blive god til at køre 1 & 2-spand før man begynder på Unicorn. 
6. Grib lynhurtigt ind når der opstår "Tandem Moments" inden hele bliver til spagetti.

Velkommen til en verden af "Multiple Madness" - Einhorn / Unicorn !

Når det værste sker: Løbsk-kørsel !

Tegning efter Søren Jørgensens artikel "Lov om ansvar for heste"
i Køresporten nr. 2 / 2009.

Løbsk-kørsel er en dødsens farlig situation, for hesten, kusken, passagerer og andre tilstedeværende.
Forestil dig en løbsk-kørsel på f.eks. en tætpakket dyrskueplads eller byfest !

For at forstå hvad der sker ved løbsk-kørsel må vi forstå, at 3 af hestens stærkeste urgamle drifter er: Foder, sex og flugt, som er lig med dens overlevelse!
En løbsk-kørsel er resultatet af, at hestens flugtinstink er akut og reflektivt aktiveret - uden for hestens egen "intellektuelle" kontrol.
Den kan ikke umiddelbart bringes til ro eller "tales til fornuft" - med eller uden tvang, men tidsfaktoren kan afkortes betydeligt af en dygtig og erfaren kusk.
For at afhjælpe en løbsk-kørsel ( flugt ) må kusken samarbejde med  og ikke imod hesten og dens flugtinstinkt, ved at forstå og støtte den, så den hurtigere føler sig tryg og falder til ro.

Som leder skal kusken tage ansvar for situationen og bestemme hvornår faren er ovre.

Flugtinstinktet
 
virker sådan, at hvis hesten f.eks. bliver truet af et rovdyr vil den omgående flygte. Hvis den er sund og rask kan den løbe fra rovdyret og mens den løber ca. 2-500 meter, "kommunikerer" den med rovdyret: Du kan ikke fange mig- spild af dine kræfter - find en anden. Rovdyret giver fornuftigt op for at spare sine kræfter. Hvis hesten fortsætter med at løbe længere, løber den videre ind i et andet rovdyrs teritorium og så er den jo lige vidt.
Derfor stopper en løbsk-kørsel ( flugt ) som regel af sig selv, efter ca. 2 - 500 meter, når faren er ovre, alt efter hestens psyke og kuskens opførsel.
Hvis hesten kan mærke, at dens ven og leder - kusken, er rolig og tager ansvaret, overlader den i højere grad til ham, at bestemme hvornår faren er ovre.
I byområder og på stævnepladser ser men ofte længere løbsk-kørsler, fordi omgivelserne forstærker hestens frygt og den ikke kan finde et trygt og roligt sted at stoppe flugten.
Hvis faren er vognen, som det ofte er tilfældet for nye køreheste, bliver faren jo ved at forfølge hesten, så længe vognen hænger på. Her må kusken stille og roligt forsøge at sænke farten, ved at tale roligt og anholde hesten som han plejer, så vognen skramler mindre og forsøge at styre en sikker vej, samt støtte og overbevise sin hest om, at alt er i orden igen. Hvis kusken falder af vognen, stopper hesten som regel først når vognen er faldet af eller hesten vælter.

NB ! Hesten er ikke ulydig eller dum - den er bare en hest, der har overlevet i tusinder af år, på grund af sine fine instinkter - lang tid før der var tænkt på os mennesker !

Under tilkørsel
kan den erfarne kusk "læse" hesten før den kommer i ´udbrud´: Den begynder at piske med halen, slå med hovedet, rejse nakken og stive sig - så er det med at stoppe omgående og berolige hesten. Herefter skal kusken fjerne årsagen, der kan være irritation af bid, seletøj, vogn eller noget andet.
Hvis hesten er bange for hele situationen, er vi gået for hurtigt frem og så det en ommer:

Tilbage til arbejdet fra jorden og NH-øvelser.

Løbs-kørsel
er ofte en akut situation, der opstår helt uventet, som f.eks. i en museumsby, hvor erfarne "sikre" køreheste gik løbsk ved, at der pludselig startede en slibemaskine i et hus, tæt ved deres sædvanlige daglige rute.

Når dette sker, kræver det at kusken er rolig og forstår hestens reaktion !

Forsøger kusken at kæmpe voldsomt imod løbsk-kørslen med biddet, pisken og råben og skrigen, bliver han bare en del af det hesten er bange for. Hesten begynder at stejle, vende rundt og vælter måske vognen - og så er ulykken komplet.
Hvis kusken derimod bevarer roen og overblikket og ser muligheden for, at styre hesten af en sikker rute ( det går stærkt ! ) og anholder hesten med linerne og en rolig stemme, arbejder han med hesten og kan hurtigt lade den "løbe af".

Det er i denne situation at kusken skal vise sig, som en ægte ven og leder ( beskytter ) og bruge al sin erfaring og mod, til at afhjælpe den kritiske situation.

"Løbsk-kørsel, er hestens dybt instinktive reaktion, på noget den opfatter som en reel fare og trussel mod dens liv og sikkerhed" ( bj )



Re-træning efter løbsk-kørsel

Når man har været udsat for en løbsk-kørsel er det en chokkerende oplevelse både for kusk ( passagerer ) og for hesten. Oplevelsen sidder dybt og sporene er vanskelige at fjerne, - i særdeleshed for hestens vedkommende.
Løbsk-kørslen opstår ofte fordi hesten bliver bange for noget ude-fra-kommende eller for vognen, men i de aller fleste tilfælde fordi man er gået alt for hurtigt frem med træningen.
Det der kan snyde er, at hesten tilsyneladende ´opfører sig pænt´ i starten, men ligesom en kompressor opbygger den langsomt et indre tryk der ender i et ´udbrud´ med løbsk-kørsel til følge.
Når dette er sket må man give hesten en pause og nøje overveje om hesten i det hele taget er egnet til kørehest.
Det er langtfra alle heste der egner sig til at gå for en vogn og størrelsen har overhovedet ingen betydning for dette forhold.
Hvis man skønner at hesten skal prøves igen er det en langvarig affære, hvor man går frem helt ´fra bunden´ i ganske små skridt. Hesten glemmer aldrig hændelsen og hvis den viser det mindste tegn på uvilje, må man gå helt tilbage igen - og evt. gen-overveje om hesten overhovedet egner sig til kørehest ...

Re-træning er en lang tidsintensiv forestilling, som måske kan lykkes - og måske ikke !

Et godt råd fra en dygtig kusk

Foto fra Cliffords hesteudstyr www.cliffords.se

Anna Sellberg siger som sit vigtigste råd:

.... kør ikke en hest som tydeligt viser at den ikke bryder sig om det ! En hest som hele tiden ´slår´ når den er i vogn, som er spændt, som ikke vil trække når der er lidt modstand eller er ´bagsky´ og ikke tåler at stængerne / skaglerne kommer ind mod benet, - er ingen god kørehest.
Lad den beskæftige sig med noget den synes om i stedet for, - og skaf en anden hest at køre med.

´Kør ofte og meget - frem for alt i begyndelsen´
 ( Anna Sellberg )