Væddertræf 2014
04-10-2014
Væddertræf 2014.
Årets væddertræf er for elitevædderlam fra Landsbedømmelsen 2014.
Her mødes de bedste vædderlam
fra i år i en samlet konkurrence hvor vi stiller med vædderlammene i (ned-) klippet stand.
Vi vandt konkurrencen om "Bedste nedklippede vædder" med vædder nr. 657 og blev nr. 2 i konkurrencen om "Bedste kropsvædder" - også
med 657.
Konkurrencen om "Bedste Kropsvædder" blev vundet af Anja Vogelsang med vædderlammet "Fuglsang" - som vi har købt til vores besætning.
På billedet er det Birte & 657 der er på fløjen.
Landsbedømmelse 2014
30-o8-2014
Nr. 1 - 652 "Försten" (vores førstfødte) - farve LG5 - lock SL5/4 - pelshår 5/5 - helhed 5 = 29 point.
Vi fik også 2 vædderlam på 3. plads (delt) med 27½ point og 1 vædderlam på 4. plads (delt) med 26½ point.
Dommer: Katarina Fritjofsson & Mailis Jepsen
Vores væddere på sommergræs ...
22-04-2013
Vores 3 væddere Lasse, Lister & Liam har været hjemme fra deres vinter paddock til det store forårscheck: Klipning,
ormekur, klovbeskæring & noget "stuff" mod insekter. Herefter er de flyttet til deres sommerresidens i Paradiset der er en lille "skov" med tilhørende shelter og græsland. Nu skal de 3 venner leve der sammen til efteråret, med
et daglidt check og en håndfuld roepiller (der er så godt for deres maver) ...
Vi er testet fri for klovsyge !
April 2013
Foto af Liam der kigger efter sine nye gimmere.
Som en af de første besætninger i Danmark der blev saneret for den efterhånden udbredte klovsyge har vi nu foretaget den årlige kontrol test 2013:
Vi er testet fri for klovsyge !
I 2012 købte vi 5 avlsgimmere fra 3 besætninger for at kunne beholde vores bedst bedømte
vædderlam nogensinde:
Liam 595 (landsbedømmelse 28 point).
De 3 besætninger vi købte af er også testet
fri for klovsyge.
Miss Himmerland vandrepokal 2012
Birte Kristensen Damsbro Gotlam havde en god dag:
Nr 1
Gimmerlam 609 ( eft. Luffe ) 38 point `Miss Himmerland´
... Farve G/5 - Lock ML 4/5 - Hår 5/5 - Täckning M 5 - Krop 10 = Ialt 38 point
Nr 2
Gimmerlam 610 ( eft. Luffe ) 36 point
Farve G/4 - Lock ML 4/5 - Hår 4/5 - Täckning M 4 - Krop 10 = Ialt 36 point
Dommerne var:
Pelsbedømmelse Ib Pultz
Eksteriørbedømmelse (klippede) Jens Bonderup Kjeldsen
Fåreklipper Ove Gleerup
Læmning 2012
April 2012
Vores læmninger gik rigtig godt i år, - der kom 18 vædderlam og 15 gimmerlam. De er nu i børnehave og glæder sig til at komme ud i slutningen af april. Til den tid skal vores 2 væddere
flyttes på sommergræs i ´Paradiset´ hvor deres sommerhus står.
Klovsyge:
Klovsygen har bredt sig til mange besætninger, til stor skade får fårene og avlernes økonomi. Det er en omstændig
og dyr proces at ´sanere´ en besætning for klovsyge.
Avlsdyr fra vores besætning er testet fri for klovsyge og Maedi Visna
Bedste får på Gl. Estrup - tre år i træk !
Foto af Birte & ´Krølle` for dommerne Harald og Bendt.
En gang om året tager vi til Gammel Estrup dyrskue & Landbrugsmesse for, at få
eksteriør-bedømt vores får.
Det er vigtigt at vi holder en høj kvalitet så vi kan sælge avlsfår og have flotte får at kigge på og fryde os over i det daglige.
At vinde den højeste
præmie " Bedste får " tre år i træk, er resultatet af mange års bevidst avlsarbejde og mange bedømmelser på dyrskuer og pelsbedømmelser i Foreningen
for Gotlandske Pelsfår i Danmark ligger bagved resultaterne.
397 ´Sidsel´ 4 år 23 / 24 point og
Ærespræmie + Bedste får 2010.
478 ´Krølle´ 2 år 23
point + Ærespræmie
433 ´Pelline´ 3 år 23
point
501 ´Petrea´ 1 år 23 point
Vædderne til "afgasning"
23 marts 2010
På grund af den lange hårde vinter har vores tre væddere Lasse, Luffe & Bette-Linus stået inde i hver sin boks, siden jul hvor de var færdige med fårene.
De
skal nu gå og hygge sig sammen indtil november måned.
Inden de kan komme ud sammen sætter vi dem ´tæt sammen´ så de ikke kan få tilløb til at stange hinanden. I en ´tæt´ boks står
de så og bøvler indtil de har lært hinanden at kende, men uden at kunne skade hinanden.
Hvis bare vi lukker dem ud, vil de løbe sammen fra 15 meters afstand, med frygtelige skader i hovedet, til følge.
80 kg x 35
km i timen - uha hvor et brag !
Når de har stået og ´bøvlet´ et par timer kan vi lukke dem ud sammen, men så er gassen gået af dem, så der bliver kun et par enkle markeringer for, at få hierakiet
helt på plads.
Lasse må nok lige have lidt ´Blue spray´ i panden for et par mindre blødninger.
Væddernes elitetræf 2009
Foto af Birte & Damsbro Linus nr. 502
Årets elite-væddertræf i Korinth på Fyn var en god oplevelse for vædderlam og fårefolk.
Vores eget vædderlam "Bette
Linus" blev sammenlagt landets 6 bedste vædder:
Landsbedømmelde 25 point ( max 30 ) - eksteriørbedømmelse 23 point ( max 24 ) og helhed 4 ( max 5 ) point - i alt 52 point ( max 59 ).
Derfor går
han nu ind som stamvædder i vores besætning, sammen med "Lasse" nr. 121 på 2 år, der er landsbedømt i 2008 med 25 point og 4 i helhed.
Vi har i år købt landets højest
landsbedømte vædderlam "Luffe" nr. 005 med 28 point og 5 i helhed.
De tre væddere bliver sat til hver deres besætningsgruppe den 1. nov. 2009 -
dagen hvor fårets år begynder.
Gårdmønstring ( pels ) 16/8 2009 af 28 lam.
Vi havde en særdeles god mønstring i år, med mange fine pelspoint og mange lam med en god kropsform.
Vi beholder selv 5 af de største og flotteste gimmerlam og vi har allerede bestilling på 5 gimmerlam og et vædderlam
til en anden besætning.
Derefter har vi kun 3 gimmerlam tilbage at sælge, som har 4 - 5 i helhedspoint, dvs. er alvsgodkendte.
Vi tager til Landsbedømmelse på Gl. Estrup lørdag den 29/8 med 4 flotte vædderlam.
Af dem regner vi med selv bruge de 2 bedste.
Herudover har vi 4 avlsgodkendte vædderlam med fine pelspoint, til salg.
Ud over de 28 lam har vi 2 efternølere "Bim & Bam", som giver lidt problemer, men heldigvis også meget
livsglæde.
Bedste får Gl. Estrup 2009
23 maj 2009
Oline ( 407 ) blev skuets bedste får 2009 på Gl. Estrup dyrskue og Landbrugsmesse.
Hun er datter af Olga ( 335 ) der blev skuets bedste får 2008.
Hendes
far er vores gamle fantastiske vædder Olle ( 332 ), der er den højest bedømte vædder af vores egen avl, så det er dejligt at hans gener bibeholdes i vores besætning.
Se også siden: "Får
på udstilling" !
Får på dyrskue
Når vi hvert år i maj drager til Gl. Estrup landbrugsmesse & Dyrskue, er det lidt af en fest vi alle glæder os til.
I ugen inden trænes fårene i at "gå pænt" så vi kan vise dem fra deres bedste
side. Det tager 2-3 korte ture, så har det vænnet sig til det og går pænt og roligt.
Et par dage inden dyrskuet bliver fårene vasket, så deres pels er fin med krøller og glans. Det er ikke altid vi synes vores
bedste får "er i huld" fordi de skal passe deres 2 lam, men det må vi leve med.
"Keegan synes det er årets højdepunkt" ( Birte )
Lamme-slip den 20/4 2009
Herren mildne luften for de klippede får
Foto af fårene, der æder juletræer.
Februar 2009
Får elsker løv / nåle og bark fra træer. Der er så mange gode ting i barken i form af vitaminer og mineraler - et helt medicinskab.
Fårene klippes første gang af 3, sidst i februar for at øge deres foderbehov.
Den øgede mængde suppleres med kraftfoder og vit. / mineraler, som de i øvrigt har fået hele tiden, får dem til at danne
"brunt fedt" om de små lammefostre, der får en sundere start på livet.
Gennem fodret sørger vi for et øget tilskud af e-vitamin, som har stor betydning for at læmningerne forløber uden problemer.
Når
fårene klippes så tidligt, skal de selvfølgelig have adgang til en tør stald, med godt hø , læ og ly ,så de ikke fryser.
I forbindelse med klipningen får de klippet deres klove - en af 4 gange
om året, da det er vigtigt ,at de er helt i topform til læmningen starter sidst i marts.
Lasse er ny vædder på Damsbro Gotlam
Gårdmønstring af alle vores lam 2008
Den 20 august fik gårdmønstret alle vores lam af en tilrejsende dommer fra Foreningen for Gotlandske Pelsfår i Danmark.
Vi havde 33 lam der skulle mønstres - heraf 3 hold trillinger. 9 gimmerlan havde 4 - 5 point i helhed
og 8 vædderlam med 4 - 5 point i helhed. For at blive avlsgodkendt skal et lam have mindst 4 point i helhed.
Vi beholder selv de 4 bedste gimmerlam og har bestilling på 3 til avl.
De to bedste vædderlam tager vi til "landsbedømmelse"
på Gl. Estrup den 29 august. 2 vædderlam af de 7 resterende er solgt til avl.
Trods det svingende vejr med tørke og regn, har lammene gode vægte med 40 kg i gennemsnit.
Vi synes vi havde en særdeles god mønstring
med optimale resultater.
Gl. Estrup "Bedste får + ærespræmie 2008"
Gl. Estrup Dyrskue og Landbrugsmesse 2008.
Birte havde endnu et godt udstillingsår på Gl. Estrup.
Skuets "Bedste får 2008 + Ærespræmie"
på et 4-års får nr.335 .
Herudover:
22 point for nr. 294 Andrea ( 2`nd præmie ) - 4 år.
23 point for nr. 397 (
1`ste præmie ) - 2 år
23 point for nr. 433 Pelline ( 1`ste præmie ) - 1 år
Skindene er kommet hjem fra Sverige
Sidste års skind ( 30 stk. ) er kommet hjem fra garveriet i Tranås, Sverige først i april. Det er årets eksamen når de fine skind bliver pakket ud og bedømt. Der er altid stor efterspørgsel efter skind så de første er allerede solgt og resten tager Birte med på sin stand på fåremarkedet på Glud museum.
Får og lam i maj 2008
Fårenes læmninger er godt ovestået. Det sidste får fik 2 fine gimmerlam ( piger ) den 16. april. Alle 17 får går med i alt lam - 17 vædderlam og 16 gimmerlam. Vi har allerede fået de første bestillinger
på avlsdyr som vi kan sælge efter de er blevet bedømt i august. Vi har sat øremærker i de små lam og alle er kommet ud på en ny-omlagt mark den 20. april.
Vore marker er "gammeldags" græssorter med mange
urter i, som passer til fårenes behov for variation. Her i maj er de kommet på endnu en ny-omlagt mark, hvor vi kan se, at de alle stortrives.
Vi har klippet de 4 får der skal med på dyrskuet på Gl. Estrup. Resten bliver
pynteklippet her i maj, så de er pæne at se på hele sommeren.
Fie med de første lam 2008
NB! Fie kom med en "pige og en dreng" 25 marts.
Nu nærmer årets højdepunkt sig: Læmningerne! 17 moderfår skal have lam ca. 1. åpril.
Vi har fået scannet alle fårene og de skal have 36 lam.
2 får skal have 1 lam - 11 får skal have 2 lam og 4 får skal have trillinger - så det bliver spændende.
Vi har forårsklippet alle fårene fordi det gavner både lam og får.
Vores praktikant
Nicolai hjælper med klipningen.
Fåre-året 2007/08
Det nye "fåre-år" er nu i fuld gang og vædderne Pelle og Kalle har beskelet hver deres gruppe.
I år har vi selv 17 moderdyr, der var delt i 2 grupper, med
hver deres vædder.
Her ud over havde vi besøg af 6 gimmerlam og et får, fra 4 andre besætninger. De er nu sendt hjem til deres egne flokke.
De 2 grupper på ialt 17 moderfår, går nu i en
flok og skal nu scannes, så vi ved hvor mange lam de skal have og ca. hvornår.
Vædderne er taget fra, da de ikke kan tåle kraftig fodring, så de må nu hygge sig sammen, til næste
"fåre-år" begynder til oktober.
Vi er blevet tilknyttet databasen "Elitlam" og Svenska fårkontrollen.
Gotlandske Pelsfår
De Gotlandske Pelsfår hører til de Nordiske Korthalefår. De stammer fra det Gotlandske "Utegangsfår" der avlsmæssigt blev delt i 2 grupper: Gutefåret, hvor både vædder og får har horn er meget lig Utegangsfåret, og det Gotlandske Pelsfår der er avlet efter den smukke grå krøllede og glansfulde pels. Fåret har gode moderegenskaber, en høj frugtbarhed og en stor mælkeydelse. Moderfåret vejer 60 - 70 kg. Fårene får deres lam omkring 1.april og lammene, der i reglen er sorte ved fødslen, opfødes på modermælk og græs. Lammene har opnået deres slagtevægt på 18 - 22 kg i oktober. Kødet har et lavt fedtindhold og en let vildtagtig smag. Gotlandsfår er gode naturplejere og kan derfor også være lidt hårde ved bark og løv på frugttræer og nåletræer.
Gotlandske Pelsfår giver arbejdsglæde.
Fårene giver selvfølgelig en del arbejde og i år hvor vi også har flaskelam, må må vi rykke ud 2 gange med flaskerne. De små søde lam kommer straks når vi kalder og knytter sig mere til os, end
godt er. Fårene giver ikke kun arbejde i levende live, da vi også behandler deres skind som skal sendes til Sverige hvor det bliver garvet til de fine pelsskind. Fårene kræver omhyggelig daglig pasning og tilsyn og de er ret kræsne
med kvaliteten af deres græs, som helst skal være en "naturlig" blanding med urter og ikke en ko-blanding. Fårene går på ca. en ha. ad gangen med foldskifte ca. hver 10 dag.
Græsserne er en Manurox "Fifill"
urteblanding udviklet til Islandsheste, men som også er velegnet til Gotlandske Pelsfår. Det er en "mager" blanding, med et lavt fruktan indhold der holder maverne i orden og øger fårenes vækst og velvære.
De mange urter er gavnlige på forskellig vis, - blandt andet mod parasitter. (Se vores links)
Vi skal også tage hø af vores marker, da vores forbrug er ca. 1000 bundter omåret.