Red-Chili er født 15/4 - 2007

Red-Chili nyder livet i flokken ...

20-02-2012

Red-Chili mistede sin boks-veninde da hun rejste her op til Russ-park.
Vi kunne mærke hun savnede meget og at det tog tid at komme over.
I dag er hun lykkelig i ´sin´ nye lille flok og nyder det fastlagte liv med ensartede rutiner.
Hun er manisk besat af at ´vandre´ i Paddock Paradise og går den lange tur flere gange om dagen - særligt efter hun kan tage sin lille flok med rundt - der følger deres nye rare leder med stor glæde.
Ingen tvivl om at Red-Chili synes at livet i flokken og Paddock Paradise er et rigtigt hesteliv.
Bagsiden af medaljen er, at hun er ked af at komme alene ud ( fra flokken ) når hun skal træne. Hun bliver urolig og stresset, men når vi tager hendes nye ven Mattis med ud er der ingen problemer - så slapper hun af og nyder træningen.
Bj er ved at være ovre sin arbejdsskade, så vi begyndt en ´terapisk´ træning fra jorden, med henblik på at Red-Chili skal lære at træne alene igen og være kørehest senere på året.
Vi træner kørsel i sele fra jorden sammen med Mattis & ´Jose´og det går rigtig godt. 
Ridning har vi stillet i bero en tid fremover - for intet haster her på gården.

Vi skal lære at respektere hestenes rige følelsesliv - uden at forkæle dem ( bj )
Mattis & Nøjsen og Red-Chili & Emma ...

Miljøtræning er meget vigtigt

4/2 - 2012

Red-Chilli er med Emma til træning med den mere erfarne Mattis & ´Jose´. Den intelligente hoppe kopierer med det samme Mattis og så går det hurtigt at lære øvelserne - ´vandret trappe´ og ´de sorte huller´ samt broen over Lilleåen og turen hjem langs vejen med lørdagstrafik.
Red-Chili ... Welsh-hoppe

Red-Chili med sine nye venner ...

Red-Chili i flokken ...

28/1 - 2012
Red-Chili er en utrolig kærlig og opmærksom hoppe der altid kommer bj i møde og som læner sit smukke hoved op af hans skulder når hestene bliver hentet hjem fra `Paradiset´ - rørende.
Det er ligesom at have vundet i det store vanskelige heste-lotteri at få lov til at være sammen sådan en vidunderlig hoppe, så bj glæder sig meget til at begynde træningen ( efter 3 uger 
på lavt blus, efter en alvorlig arbejdsskade ).

24/1 - 2012
Red-Chili er en meget positiv og social hoppe - både over for sine nye staldkammerater og os mennesker.
Hun udstråler en aktiv venlighed og kommer os altid i møde i folden.
I dag startede træningen ved selebommen, som er vores trygge mødested hvor det skal være rart at være. Red-Chili blev striglet og fik checket hove og fik ellers en god lang snak.
Livet ved ´bommen´ bliver nu hverdag og skal altid være en behagelig oplevelse.

Red-Chili hilser på Mattis 21/1 - 2012

Historien om Red-Chili ...

18/1 - 2012
Her begynder historien om Låddenhøjs Chili ( 135 cm ) der nu 
er en del af Russ-park og skal erstatte Djumper som Bj´s kørehest.
Djumper & Bj har for nogle år siden konkurreret mod

Chili´s
far Wildzangs Royal Flush & Finn Sandkvist  ( opdrætter )
så vi ved hvilke stærke solide gener og evner der ligger bag Chili.
Vi håber at vores læsere vil finde glæde i at følge denne billedskønne
hoppe i hendes fremtidige liv på Russ-park og på konkurrencebanerne.


På plagskuet hvor hun ikke var færdigudviklet endnu skrev de således:

Points: 98778 - Placering: 1

Plag af god type, kønt hoved. Stejl skulder, god overlinje, velformet bagpart. Indkneben under forknæ, passende føre lemmer, lange underlår. Bevægelsen savner haseaktion i skridt og trav.

Red-Chili 2011 ...

Welsh ponyen ...

Welsh ponyer behøver ikke megen introduktion. De er avlet i bjergene og de vildsomme egne i Wales i mange generationer som naturheste, med avls-indslag af bla.a. Araberheste, der kom med Romerne til Wales for et par tusinde år siden.
Alligevel betyder deres velkendte smukke ydre ikke, at de kun er "legedyr".
I århundreder har vilkårene været at "kun den stærkeste overlever", hvilket indebærer en sund konstitution, jernstærke lemmer, og høj intelligens, som i forbindelse med det legendariske Welsh temperament gør den til den ideelle moderne pony. Man ser dem under rytter og for vogn over hele verden. De tilpasser sig vilkårene fra det kolde Canada til det varme Afrika og Australien. Welsh ponyens hoved bør være lille med små, spidse ører, store, fremstående øjne og bred pande. Kæbepartiet bør være markeret og tilspidset ned mod mulen, - profilen kan være konkav eller "araberpræget", men aldrig konveks eller for lige. Halsen bør være lang og velansat på en skrå skulder, der går over i en velmarkeret manke. Lemmerne skal være placeret lige under kroppen med gode flade piber og runde stærke hove. Halen skal være højt ansat og frit båret. Bevægelsen skal være lige, livlig og fri med god undergriben og afskub.
Welsh ponyen er hårdfør og med en naturlig springevne og god balance.
Det livlige temperament er præget af stor tålmodighed hvilket gør den egnet til alle formål.

The Welsh Pony is second to none !